Førsteklasses ferie

OPLEVELSER I DRONNINGENS FERIEBY MED AKTIVITETER OG KREATIVE VÆRKSTEDER

Der er mange ferieoplevelser i vente for jer og jeres beboere i Dronningens Ferieby. Der er noget for alle. Vi hjælper jer gerne med at sammensætte et ferieprogram, der passer lige til jeres ønsker, handicap og behov

Feriebyen giver jer mulighed for mange forskellige aktiviteter - både inde og ude. Vi har bordtennis og bordfodbold i fælleshuset. Og legetøj og spil af forskellig art kan lånes i receptionen. Er vejret til udendørs aktiviteter, kan man underholde sig med vores store hoppepude, mooncars, fodboldmål, bolde, almindelige cykler, trehjulede dobbeltcykler og udendørs spil – der er noget for alle.

Feriebyen byder på en kridhvid badestrand og muligheder for at være fysisk aktiv i naturen - bl.a. ved vores fitnesspavilloner og på de brede stier til vandring, løbeture og cykling. Vores handicapvenlige badebro gør det også muligt for gangbesværede og folk i kørestol at komme helt ned til vandkanten, hvis man ønsker at få tæerne dyppet i Kattegat eller nyde en solnedgang.

Vi tilbyder en masse aktiviteter for unge og gamle - blandt andet fælles grillaftener, krabbesuppe-tur, kanotur, kreative workshops og strandture. Glæd jer til at være med, hvor det er allersjovest. Vi hjælper jer gerne med at sammensætte et handicapvenligt og underholdende program, der passer til jeres ønsker og behov.


Ferieattraktioner i Grenå og det lokale Djursland

I bestemmer selv kombinationen af aktiviteter og afslapning, men vi hjælper jer selvfølgelig med gode forslag til programmet. I sommerhalvåret hjælper vores aktivitetsguide jer gerne med gode råd, vejledning og sjove aktiviteter. Derudover kan I få stor glæde af de mange attraktioner på Djursland og i Grenå by, der ligger tæt på Dronningens Ferieby. I finder eksempelvis attraktioner med rutsjebaner, dyreparker, akvarium, museer og kulturoplevelser.

Vi har rabataftaler med bl.a. Kattegatcentret, Djurs Sommerland, Ree Park Safari, Randers Regnskov og mange flere. I kan bestille billetter gennem os.

Se her, hvad der yderligere er af lokale attraktioner i Djursland-området.

 

Vi hjælper gerne med aktiviteter til grupper:

  • Hestevognskørsel
  • Grenå Kirkekor
  • Tur med guide på heden
  • Kreative værksteder med instruktion
  • Østjyllands Museum i Grenå
  • Svømmehal med lift til kørestolsbrugere
  • Sangaften i fællesbygningen
  • Folkedans
  • Harmonikatrio
  • Og meget mere

 

 

Stenvad Mosebrugscenter

15 min. fra Grenå kan I besøge Stenvad Mosebrugscenter, som over alt er indrettet til kørestolsbrugere og folk med gangbesvær. Der er elevator samt ramper, gode parkeringsforhold og plads til at komme rundt på hele udstillingen.

Stenvad Mosebrugscenter er stedet, hvor tørvearbejdernes slid smelter sammen med mosens mystik, og hvor I kan genopleve minderne om sommerens arbejde, som skulle sikre vinterens varme inden døre. I vil kunne se modeller af forskellige mosetyper samt originale og genopbyggede redskaber og maskiner til tørvegravningen.

Udendørs kan børn og voksne prøve kræfter med fremstilling af æltetørv i rammer, spille hestesko, dam og skak eller gå på stylter. Sammen kan I også tage på tur med smalsporstoget, Tørvegrisen, som kører turen på det gamle 2,5 km lange tipvognsspor, der forbandt mosen med fabrikken.

 

 

Dronningens Ferieby har rabataftaler med de fleste attraktioner - bestil billetten hos os.

Faciliteter

  • Vandre- og løberuter med god tilgængelighed
  • Udendørs fitnesspavilloner
  • 50-100 meter til stranden
  • Badebro – tilgængelig for kørestolsbrugere
  • Helt ny og spændende legeplads
  • Hoppepude
  • Udlejning af mooncars, cykler og dobbeltcykler
  • Aktivitetsprogram med guide i skolernes ferier

Visitdjurslands hjemmeside

Attraktioner i området

Web: Mercatus Reklamebureau A/S